Journalist Julie Lindegaard er ny bestyrelsesleder for Danske Kulturbestyrelser.
Julie Lindegaard arbejder som foredragsholder, moderator og bestyrelsesmedlem og har de seneste år fungeret som vicebestyrelsesleder i foreningen.
Ændringen foretages, da bestyrelsesleder Finn Schumacker skal være direktør for den europæiske sammenslutning af musikkonservatorier AEC, der har base i Bruxelles. Efter ønske fra Finn Schumacker har bestyrelsen derfor lavet ny konstituering. Kulturchef Martin Petersen fra Odense Kommune er ny vicebestyrelsesleder.
– Vi glæder os til at fortsætte det vigtige arbejde, som Finn har stået i spidsen for de seneste år, og vi er glade for at han har mulighed for at fortsætte i bestyrelsen frem til generalforsamlingen, så vi fortsat kan trække på hans stærke erfaring og berigende indsigter, siger Julie Lindegaard.