Kulturbestyrelsernes Dag 2026

Hvordan skaber vi stærkere, mere relevante og fremtidssikrede kulturbestyrelser? Og hvad kræver det i praksis at arbejde strategisk med rekruttering, diversitet og nye perspektiver?

 

Kulturbestyrelsernes Dag samler kulturledere, bestyrelsesmedlemmer og beslutningstagere til en dag med konkrete cases, faglige oplæg og fælles refleksioner. Her sætter vi fokus på de valg, vaner og strukturer, der former kulturlivets bestyrelser – og på hvordan vi kan gøre det bedre.

 

Dagen bevæger sig fra praksisnære erfaringer med rekruttering og diversitet til skarpe diskussioner om, hvorfor udviklingen halter, og hvad der skal til for at rykke den. Programmet byder også på en introduktion til Ung i Bestyrelsen – Foreningen af Danske Kulturbestyrelsers nye projekt, der med støtte fra Nordea-fonden og Tuborgfondet arbejder for at åbne dørene til bestyrelsesrummene for flere unge og styrke næste generation af bestyrelsesmedlemmer i kulturlivet.

 

Dagen giver dig kort sagt både inspiration og konkrete greb – og ikke mindst mulighed for at spejle din egen bestyrelsespraksis i andres erfaringer.

 

Program (med forbehold for ændringer):
09.30: Ankomst og morgenkaffe/croissanter/frugt

10.00: Velkomst og rammesætning ved bestyrelsesleder Julie Lindegaard

10.15: Rekruttering i praksis – cases fra kulturlivet

11.00: Diversitet, der virker i bestyrelser – inspiration fra andre sektorer

11.45: Fælles samtale: Bestyrelsesarbejde i kulturen – udfordringer og indsigter

12.15: Frokost & netværk

13.00: Præsentation af Ung i Bestyrelsen

13.30: Paneldebat: Unge i bestyrelser – hvorfor og hvordan?

14.15: Kaffe & kage

14.30: Opsamling og fælles samtale

15.30: Tak for i dag

 

Pris:

Medlemmer af Danske Kulturbestyrelser: 495 kr. (eks. moms / 618,75 kr. inkl. moms).

Ikke-medlemmer af Danske Kulturbestyrelser: 695 kr. (eks. moms / 868,75 kr. inkl. moms).

 

Arrangementet er relevant for:

Bestyrelsesmedlemmer, kulturledere, direktører og beslutningstagere i kulturinstitutioner – samt alle, der arbejder med eller interesserer sig for udvikling af bestyrelsesarbejde og ledelse i kulturlivet.

 

Tilmelding senest 22. april her