Danske Kulturbestyrelser

Valget nærmer sig

Formandens blog

Af Finn Schumacker

Lige før et folketingsvalg er enhver forening, der arbejder i et politisk påvirket felt, optaget af, hvad en nyvalgt regering kan komme til at betyde for det specifikke felt, der er foreningens.

Foreningen af Danske Kulturbestyrelser er ingen undtagelse. Vores konferencer og vores undersøgelse af danske kulturbestyrelser i efteråret har været med til at formulere en ønskeseddel, som jeg gerne giver et par smagsprøver på her.

Statens assistance til publikumsudvikling og forretningsudvikling

Kulturinstitutionerne har fået nye opgaver i de senere år, som kræver viden og nye kompetencer i bestyrelse og daglig ledelse. Publikumsudvikling og forretningsudvikling er to af dem.

Kulturinstitutionerne må kæmpe med ry om at producere finkultur for en snæver elite og være tilfreds med det. Men kulturinstitutionerne vil rigtigt gerne arbejde med at nå nye befolkningsgrupper. Kravene fra offentligheden herom er på ingen måde uvelkomne. Det kræver dog en viden om, hvem de nye befolkningsgrupper er, og hvilke ønsker de har til kulturoplevelser. En viden, som efter min opfattelse bedst kan opbygges, hvis der arbejdes med et nationalt program på tværs af kultursektoren. Det er mit ønske, at en ny regering vil prioritere og støtte et sådant udviklingsarbejde.

Forretningsudvikling er kulturinstitutionernes arbejde med at sikre flere egenindtægter gennem udvikling af nye og kendte indtægtskanaler under hensyntagen til institutionens overordnede målsætninger. Vores undersøgelse viste, at kulturbestyrelserne ikke opfatter sig som stærke på det punkt og samtidig mener, at denne kompetence bør styrkes. Også her er et nationalt program ønskeligt. I begge tilfælde må tilbud om kompetenceudvikling hos stab og bestyrelse være en del af programmet.

Tag egne regler for bestyrelsessammensætning alvorligt

Og så til sidst er det mit håb, at en ny regering vil tage deres eget kodeks alvorligt: ”God ledelse for selvejende kulturinstitutioner”. Samt naturligvis også det nye kodeks, som kultursektoren selv har udarbejdet: ”God ledelse af kulturinstitutioner”.

Når Folketingets partier den 20. marts har indgået et scenekunstforlig sammen med kulturministeren, så virker det som om, at al snak om good governance er glemt. For den ændring, der nu gennemføres på de berørte teatre, er ren retro. Det er en måde at sammensætte bestyrelser på, som gør det vanskeligt at opfylde kravet om en samlet optimalt bred kompetenceprofil, mangfoldighed, uafhængighed, hensynet til kontinuitet og fornyelse og en fælles holdånd. Alle disse elementer opnås sjældnere hos rent repræsentative bestyrelser. Det er en systemfejl at udbrede denne model fra statens egne institutioner (landsdelsscenerne f.eks.) til flere teatre.

I stemmeaftalen mellem partierne formuleres det sådan: “…at stat og hjemstedskommune hver udpeger to medlemmer, Statens Kunstfond udpeger ét medlem, og teatrets medarbejdere udpeger ét medlem. Kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen i de tilfælde, hvor staten yder det største tilskud. I tilfælde hvor kommunen yder det største tilskud, udpeger kommunen formanden.”

Jeg ville ønske, at en nyvalgt regering sammen med de berørte kommuner vil gå i forhandling med hvert enkelt af de berørte teatre og sammen med dem nå frem til, hvordan vedtægterne sikrer den bedste den bedste sammensætning af bestyrelsen det enkelte sted.

Godt folketingsvalg.