Oplyst Kulturpolitik

Af Jens Nielsen

Ved webinaret med titlen ”Oplyst Kulturpolitik”, den 8. juni fik vi fem meget væsentlige skub til vores forestillings- og konciperingsevne om veje til et bedre vidensgrundlag for ledelse og beslutninger i kultursektoren.

Egil Bjørnsen, Rytmisk Center, var vært og indledte webinaret

De tre skandinaviske forskere, Ole Marius Hylland, Norge, Jenny Johannisson, Sverige og vores egen Trine Bille var enige om nogle principper- uafhængigt af organiseringsform for forsknings- og analysearbejdet – som er værd at gentage. For at opnå bedst, mest retvisende og relevant viden for sektoren som helhed, skal det gøres så:

  • Der etableres et løbende opdateret vidensgrundlag, så en gang erhvervet viden ikke glider ud fokus, men altid kan aktiveres i en offentlig debat eller i nye analyser
  • Der er kontinuitet i kompetence i den eller de enheder, der skal varetage det nødvendige analyse- og forskningsarbejde. De skal gives mulighed for at opbygge kompetence over tid.
  • Der er dynamik på fagfeltet, hvor også andre enheder med relativt kort varsel kan udrede og evaluere på kulturområdet.
  • Der er armslængde mellem vidensproduktion og den politiske styring.
  • Der er en tydelig arbejdsdeling mellem dem, der bestiller og finansierer, og dem der skal vælge analysedesign og metode.
Ole Marius Hylland, Telemarksforsking, Norge

Modellerne er meget forskellige i de tre lande. Norge udmærker sig ved at afsætte flest midler til kultursektoranalyser og -forskning, idet Kulturdepartementet har en stor forskningsbevilling og har ansvar for at skaffe det nødvendige vidensgrundlag for kulturpolitikken. Den væsentligste men ikke den eneste aktør er Telemarksforskningen, som har en fast grundbevilling fra Norges Forskningsråd og modtager en stor del af midlerne fra Kulturdepartementet også. Norge benytter sig af de såkaldte ”Stortingsmeldinger”, som er vidensbaserede kortlægninger af samfundssektorerne og de tiltag, regeringen agter at gennemføre. De kræver ofte omfattende udredninger af forskere.

Jenny Johannisson, Myndigheten Kulturanalys, Sverige

Sverige har et statsligt analyseinstitut, Myndigheten Kulturanalys, som evaluerer og udreder i forhold til det statslige vidensbehov. Det er statsligt finansieret, men arbejder kun i begrænset omfang sammen med universiteternes forskning. Der findes dog også kulturpolitisk forskning på Biblioteksskolan i Borås, som er mere uafhængig af en statslig interesse.

Finn Schumacker, Danske Kulturbestyrelser, var moderator i anden afdeling.

Efter pausen overtog Finn Schumacker, Danske Kulturbestyrelser, rollen som moderator og sagde først velkommen til Trine Bille.

Trine Bille, Copenhagen Business School

Danmark er kendetegnet ved lav offentlig finansiering, en højere grad af fondsfinansiering og et meget forskelligartet landskab af aktører som f.eks. konsulentfirmaer, og universitetsinstitutter. Fondene kan også ansætte og gennemføre analyseopgaver. Bestillerne er ofte ministeriet, styrelsen, KL og kommunerne og forskellige branche- og kunstnerorganisationer. Trine Bille kaldte denne mode for ”Privatiseringsmodellen”.

Kasper Lindgaard, Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs analysechef, Kasper Lindgaard pegede på, at et center til indsamling og fastholdelse af data for økonomi og brugervaner som på idrættens område (Idrættens Analyseinstitut) ville være en klar fordel i deres arbejde for de kreative erhverv og kultursektoren som helhed. Han viste eksempler på, hvordan andre ministerier lagde stor vægt på effekter af politiske initiativer og på optimering af de rammebetingelser, erhvervene har i det danske samfund. Her kunne kultursektoren hente inspiration til sin vidensopbygning.

Laila Kildesgaard, Kommunernes Landsforening

Laila Kildesgaard, direktør i KL, jævnførte behov for viden på kulturområdet med den viden, KL og kommunerne allerede benytter sig af på idrættens område, og som er leveret af Idrættens Analyseinstitut.

Hun pegede på, at Idrættens Analyseinstitut (IDAN) havde gjort viden fra forskningsverdenen tilgængelig på kommunekontorerne, og at IDAN også havde udført analyser og undersøgelser lokalt i kommuner. IDAN havde gjort det muligt at føre en faktabaseret idrætspolitisk debat og havde informeret foreninger og forvaltninger med generel og lokal viden.

Webinaret sluttede af med en debat, hvor også Troels Rasmussen, IDANs nye direktør, Rasmus K. Storm, analysechef i IDAN, og Tina Kristensen fra KL deltog sammen med spørgere fra salen. Moderatorer var Egil Bjørnsen, leder af Rytmisk Center, og Finn Schumacker, formand for Danske Kulturbestyrelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.