At spille hinanden gode

Årets julegaveidé

Som Lars Goldschmidt siger det i interviewet i dette nummer af nyhedsbrevet, skal man som bestyrelse spille hinanden gode. Det kan gøres på mange måder. En af dem er at bruge Danske Kulturbestyrelsers spritnye brætspil. Det er et samtalespil. Her vil man få diskuteret og måske skabt en større grad af klarhed over værdier og rolleopfattelser i bestyrelsen.

Vi kalder det ”Kulturbestyrelser på spil”. Det giver først og fremmest en bold op til drøftelse af et dilemma – noget at diskutere, hvor der ikke er et entydigt svar. Som det ofte er, når en bestyrelse arbejder – men hvor der alligevel skal tages en beslutning. Der er dog også både drilske spørgsmål og faktaspørgsmål, som giver point, og som medfører, at nogle kommer i mål før andre.

Vi anbefaler, at spillet gennemføres i bestyrelsen med en facilitator fra Danske Kulturbestyrelser eller et konsulentfirma. Det er sommetider komplicerede (og meget realistiske) problemstillinger, og der skal gives god tid til at få en god drøftelse. Tre timer i alt til en gennemspilning vil være passende.

For medlemmer

Medlemmer kan rekvirere et forløb på tre timer med facilitator fra Danske Kulturbestyrelser for 2.500 kr. plus moms. Medlemmer vil også kunne købe spillet for 350 kr. Eller I kan låne det.

Ikke-medlemmer

Ikke -medlemmer kan rekvirere et forløb på tre timer med facilitator fra Danske Kulturbestyrelser for 10.000 kr. plus moms.

I kan også købe spillet for 1.500 kr. Eller I kan bestille et forløb med et konsulentfirma, hvem vi gerne låner spillet til brug for forløbet.

Henvendelse til info@kulturbestyrelser.dk eller 4035 7071.

Spillet er udviklet for Danske Kulturbestyrelser af Pluss. Tuborg Fondet har bidraget økonomisk til spillets udvikling.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.