Fredericia Teaters bestyrelse – Best in Class

Ved Årets Offentlige Bestyrelseskonference den 7. november blev Fredericia Teater kåret som Best in Class, Kultur. Vi siger hjerteligt tillykke med den velfortjente hæder.

Fra venstre Christian Have, næstformand Jørgen Weimar-Rasmussen og viceborgmester Ole Steen Hansen  fra Fredericia Teaters bestyrelse.

Bedømmelsespanelet gav denne vurdering:

Fredericia Teater er som egnsteater vokset fra ca. 15.000 publikummer på en sæson for 9 år siden til 273.000 publikummer i sidste sæson. Kun Det Kongelige Teater har flere. Væksten er sket gennem en fokuseret strategi, hvor man har satset udelukkende på nye musicals forstået på den måde, at man enten udvikler disse selv, sammen med andre eller som de første spiller dem i Danmark.

Man har bevæget sig fra lokal til global spiller, samarbejdet med nogle af de betydeligste internationale aktører i genren, og man har nu opnået status som §5 teater, hvilket vil sige, at man kommer på finansloven med status som Hele Danmarks Musicalteater.

Pluss bestyrelsesformand Jørgen Ulrik Jensen overrækker blomster til næstformand i Fredericia Teaters bestyrelse Jørgen Weimar-Rasmussen.

Bestyrelsen, der består af 7 medlemmer, har i hele denne udvikling været en aktiv medspiller. Bl.a. i opbygningen af et gensidigt udviklende samarbejde med byens erhvervsliv, hvor man flytter fokus fra sponsorer til partnerskaber. Man har desuden stor fokus på at være en klimabevidst og bæredygtig institution.

Bestyrelsen har i sin sammensætning stor fokus på kompetencer, den følger i vidt omfang anbefalinger til godt bestyrelsesarbejde, og den gør brug af professionelle governance-instrumenter som ”bestyrelsens halve time”.

 

Det blev Rønne Havns bestyrelse, der i år blev kåret som den bedste offentlige bestyrelse. Med i opløbet var også Niels Brock.

3 meninger om “Fredericia Teaters bestyrelse – Best in Class”

  1. Det må man sige det er en bestyrelse der vil noget. 3 mdr. herefter gik teateret konkurs med en gæld på 70 mill. i underskud.
    Det var vel også bestyrelsens ansvar???

    1. Netop!
      Alt lugter alt for mig i den her sag og jeg undrer mig hvorfor kigger ingen under tæppe?
      Bestyrelsen har forklaret at der var alt for meget markedsførings omkostninger, som er skylden til konkurs. Altså 20 millioner kroner…
      Hvilke markedsførings leverandør fik hvor meget? For hvilke arbejde og hvorfor?
      Hvor meget betalt til Falkoner Salen på Frederiksberg, en privat ejede sal, for at spille i København?
      Hvorfor blev ikke valgt en offentlig teater sal men en privat sal?
      Den sag er stor skam for kultur verden og vi skal rense den, og holde afstand. Ellers kan vi i fremtiden konfrontere et hav af beskyldninger igen mod kultur og kunst verden.

      1. Vi forstår godt overraskelsen over, at en bestyrelse, der blev hædret for godt bestyrelsesarbejde, kort tid efter måtte dreje nøglen om. Tak for jeres reaktioner. Vi vælger dog her at stoppe for yderligere indlæg om dette emne, da vi som forening ikke har synes, vi skal lægge webplads til den type af spekulationer. Venlig hilsen Jens Nielsen, webredaktør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.