Jane Jegind, rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Odense

Jane Jegind har en indflydelsesrig politisk karriere. Hun har været medlem af Odense Byråd for Venstre siden 1998. I samfulde 14 år har hun været rådmand, det vil sige politisk/administrativ ansvarlig for en af de store forvaltninger i Odense Kommune. De seneste 6 år heraf har hun været rådmand for kultur.

Jane er cand. negot., hvilket vil sige uddannet i international kommunikation, forhandling og market management. Kultur og turisme er to af specialområderne på dette studie. Hun startede sin erhvervskarriere inden for Mærsk Data, inden hun blev kontrakt- og forhandlingsrådgiver hos IBM.

Siden 2006 har hun været fuldtidsbeskæftiget politiker. Hun har udover rådmandsposterne bestredet en række udvalgsposter og bestyrelsesposter, som er for lang til at nævne i sin helhed her. På kultur- og fritidsområdet er Jane medlem af Odense Bys Museers bestyrelse, næstformand i Danmarks Biblioteksforening, formand for foreningen for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark og næstformand for turismeorganisationen Destination Fyn.

Jane har blandt meget andet lagt sig i selen for at få et nationalt H.C. Andersen-center oprettet i Odense, ligesom hun taler varmt for sportsevents og e-sport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.