Hvad vi kunne gøre i fællesskab

Redaktørens klumme

Dansk kulturliv spilder kræfter og går glip af vidensdeling og store fælles løft, fordi det er så opdelt i genrebåse. Se på idrætten. De organiserer sig i landsdækkende organisationer, der bl.a. omfatter adskillige specialforbund (idrættens genrer), og som taler idrættens sag med stor vægt nationalt og lokalt.

I kulturlivet findes ingen af den slags tværgående løft.

Museerne fik penge til publikumsudvikling fra Kulturministeriet for 10-12 år siden. Ingen andre overtog den lærdom eller fik støtte til det. Teatrene er for nyligt begyndt på det samme med penge fra ministeriet. Musikinstitutionerne er også begyndt på opgaven, men søger penge fra fonde, for her mener ministeriet åbenbart ikke, det er nødvendigt at bidrage. Kulturfondens forskellige projektstøtteudvalg har vidt forskellige strategier for f.eks. internationalt udsyn og samarbejde. Skolerne skal administrere vidt forskellige betalingsordninger og støttemuligheder efter, om det er en musikgruppe, en danseforestilling eller et teaterstykke, de vil have ud. Det giver ikke mening for dem, og det afholder givetvis også nogle lærere fra at gøre forsøget.

Der er så mange problemstillinger, der er fælles for kulturlivet, men ikke løses fælles. Talentudvikling, kulturskoler, digitalisering, data, abonnementsordninger, kulturformidlende foreninger, lobbyisme, bestyrelsesudvikling. Hvor kunne vi komme langt, hvis vi mindede os selv om, hvad vi kunne gøre i fællesskab.
Synspunkterne er skribentens egne og udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.