Statens Kunstfond gør det obligatorisk at arbejde med bestyrelsesudvikling på musikområdet

Interview med Michael Bojesen

Fotograf: Mathias Løvgreen.

Statens Kunstfonds formand, operachefen og dirigenten Michael Bojesen, udsendte den 3. september et brev til de musikinstitutioner, der har indgået flerårig aftale om driftsstøtte med Kunstfonden. I brevet bliver det gjort klart, (citat):

  • ”at det fremover vil være obligatorisk for musikinstitutioner, som har indgået en flerårig aftale om driftsstøtte fra udvalget, at arbejde aktivt med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse
  • at der fremover vil være øget opmærksomhed på, at musikinstitutionerne i deres årsberetninger gør rede for, hvordan de har arbejdet med god ledelse.
  • at anbefalingerne gælder alle institutionstyper, uanset om de er organiseret om selvejende institutioner, foreninger, kommunale institutioner eller på anden måde.”

Danske Kulturbestyrelser har talt med formanden, Michael Bojesen, som også er formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, om denne markante melding til institutionerne om vigtigheden af godt bestyrelsesarbejde.

Sp: Hvad var årsagen til, at I valgte at gå ud med så klar en melding om bestyrelsesarbejdet?

MB: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg er i kontakt med de driftsstøttede institutioner jævnligt. Vi vil gerne medvirke til, at institutionerne blive så kapable og dygtige som muligt. Rigtig mange steder har man arbejdet med ledelse og gode bestyrelsesprincipper, men der er stadig lidt vej igen. F.eks. har en nylig evaluering af genreorganisationerne på musikområdet (JazzDanmark, ROSA, Snyk og Tempi) vist, at bestyrelsessammensætningen ikke alle steder er i overensstemmelse med anbefalingerne i ministeriets kodeks på området ”God ledelse af selvejende kulturinstitutioner”.

Der er nogle af bestyrelserne, der ikke har vedtægter, der i tilstrækkelig grad sikrer en kompetencemæssig sammensætning. Vi ser ligeledes i nogle bestyrelser, at der er medlemmer, der sidder meget lang tid. Det er forståeligt, for det er ofte ildsjælene, der sætter gang i tingene og som er en enorm drivkraft for musiklivet. Men hvis det skal udvikle sig, er det vigtigt at man i bestyrelsen selv har tjek på, hvornår man skal sætte den fornyelse i gang, som er nødvendig. Det skal der stå noget om i vedtægterne, og det er der nogle steder det ikke gør.

Sp: Hvordan får en bestyrelse gjort det rigtigt?

MB: Nogle steder kan man savne den evaluering i bestyrelsen, som gør, at huller i kompetencerne bliver klare for alle. Så blot det at få sat det på dagsordenen en gang om året er et stort skridt. Vi savner også nogle steder, at der udarbejdes kompetenceprofiler på ønskede nye medlemmer på baggrund af evalueringen. Det vil kunne være med til, at kompetencehullerne så vidt muligt bliver lukket.

Sp: Det er jo ikke alle bestyrelser, der selv kan udpege nye medlemmer på baggrund af kompetenceprofiler?

MB: Nej, vi har været opmærksomme på, at der i nogle af vore ensemblers bestyrelser sidder politikere fra tilskudsyderne, og at de udgør flertallet. De er ikke uafhængige, og dermed følges anbefalingerne ikke. Det kan være en armslængde, der bliver for kort. Og det kan være bestyrelse, der ikke har de nødvendige kompetencer. Vi vil gerne opfordre til, at der bliver kigget på disse ubalancer.

Sp: Hvordan vurderer I bestyrelserne fra Kunstfondens side?

MB: Rammeaftalerne fastsætter målene og kravene til god ledelse. Gennem evalueringer og vores løbende dialog med bestyrelserne får vi indblik i, hvordan de er sammensat og, hvordan de arbejder. Nogle af bestyrelserne har vi haft til samtale i forbindelse med en evaluering af institutionen. Så generelt har vi en god kontakt til bestyrelserne.

Sp: I har adresseret musikinstitutionerne. Man skal ikke lytte ret længe i sin høresnegl før det forlyder, at også teater- og museumsområdet kan have sine vanskeligheder med at leve op til de gode anbefalinger. Kan man forestille sig, at Kunstfonden vil se på andre områder også?

MB: Vi har hidtil set på musikkens basis- og specialensembler, genreorganisationer, regionale spillesteder og festivaler. Og man kan godt forestille sig, at andre genreområder vil blive mødt med tilsvarende forventninger.

Sp: Hvordan kan de hjælpes, hvis det giver problemer at lave om på tingene lokalt?

MB: Vi kan ikke desværre ikke hjælpe dem med at gennemføre forandringsprocesserne lokalt. Vi har ikke ressourcer til gå ind i det arbejde. Det må institutionerne finde en vej til selv. Men vi peger gerne f.eks. på jeres forening bestående af kulturbestyrelser som et sted, man kunne forespørge og hente råd og bistand, slutter Michael Bojesen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.