Redaktørens Klumme: Komptencer gør det ikke alene

Af Jens Nielsen

Holdningerne er forfatterens egne og ikke udtryk for foreningens politik.

Efter opgøret med tantebestyrelserne i 90’er og 00’erne har først ”den professionelle bestyrelse” og siden ”den kompetente bestyrelse” her i 10’erne været universalløsningen på at skabe et godt bestyrelsesarbejde. Begge bestyrelsestyper har i udpræget grad været udsat for fortolkninger, da de begge er temmelig definitionssvage konstruktioner. Hvor idéen om ”den professionelle bestyrelse” ikke gav megen anvisning på, hvordan man sammensatte bestyrelser i kulturens mange særegne sektorer (udover, at det blev antaget, at erhvervslivets folk skulle ind), så gav ”den kompetente bestyrelse” heller ikke mange retningslinjer for, hvordan kompetencer skulle forstås.

En institutionsleder fortalte mig forleden, at de nu havde fået en meget kompetent bestyrelse. Det var medlemmer med betydelige poster i politik og erhvervsliv, der havde fået plads i deres nye bestyrelse. Af samtalen fremgik det dog, at institutionslederen følte sig mere alene og bestyrelsesfjern end før. Det fungerede slet ikke. Formanden og bestyrelsesmedlemmerne var så kompetente, at de ikke havde tid til at levne lederen megen sparring eller inspiration.

Kompetencer skaber ikke værdi i sig selv. Det er afgørende at de sættes i spil gennem god bestyrelsesledelse, godt teamarbejde og, at det enkelte bestyrelsesmedlem prioriterer at yde institutionen en værdifuld indsats. Og så skal de være konkret relevante for institutionen.

Man kan kun opfordre de udpegende instanser for kulturinstitutionerne til at gøre den nødvendige indsats for at tilgodese sådanne kriterier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.