Bestyrelsesansvaret

Bestyrelsesansvaret hænger ofte sammen med varetagelsen af kontrolopgaverne. Selvom kravet om værdiskabelse peger frem mod en strategisk ledende og sparrende bestyrelse, så er kontrolopgaven stadig obligatorisk. Et velforberedt og professionelt bestyrelsesarbejde kan som regel hindre, at bestyrelsesmedlemmerne idømmes erstatningsansvar.

I Carsten Fode og Mette Nevilles bog SMV-bestyrelsen hele vejen rundt. Bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder, som er omtalt i dette nummer af nyhedsbrevet, har de to forfattere en grundig gennemgang af, hvad bestyrelsesansvaret består i. Vi giver et resumé af dette kapitel her (Fode og Neville, kapitel 21, side 586 til 616).

Frygt ikke

Bestyrelsesansvaret skal ikke i sig selv hindre folk i at tage en bestyrelsespost. Fode og Neville citerer professor Paul Krüger Andersen for at sige: Bestyrelsesansvaret er generelt ikke mere vidtgående, end at rimeligt aktive personer kan holde sig klar af ansvaret, uden at speciel sagkundskab i almindelighed er fornøden.

Den samlede bestyrelse kan gøre følgende for at forebygge erstatningsansvar:

  • Udarbejde en passende forretningsorden
  • Overholde bestemmelserne i forretningsordenen
  • Udarbejde og overholde de forretningsgange, der er nævnt i Selskabslovens § 115. (Se ordlyden heraf nederst i artiklen)
  • Sørge for en tilfredsstillende rapportering
  • Sørge for et tilfredsstillende samlet beslutningsgrundlag
  • Sørge for at føre forhandlingsprotokollen omhyggeligt
  • Tilvejebringe et godt samarbejde med revisoren
  • Have mod til at træffe de nødvendige beslutninger

Og så er det i øvrigt tilrådeligt at tegne en leder-/bestyrelsesforsikring.

Bestyrelsesansvaret er individuelt

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at dække sig ind under fælles procedurer, for ansvaret er individuelt, hvilket domstolene har fastslået mange gange.

Som bestyrelsesmedlem skal man danne sig sin egen opfattelse af en sag. Man kan ikke passivt lide på, at andre sikkert har forstået regnskabet eller beslutningsgrundlaget. Man må spørge, til man selv forstår det, og afgive sin stemme ud fra sin personlige opfattelse.

Hvis man er uenig i en beslutning, skal man stemme imod og sørge for, at man får en mindretalsudtalelse med i referatet. Man skal sikre sig, at det kommer med og i øvrigt forsøge at råde bod på miseren i det fortsatte arbejde. Passivitet kan tolkes af domstolene som en de facto accept af beslutningen. I sidste instans kan det blive nødvendigt at forlade bestyrelsen, hvis man mener, der handles uansvarligt.

Hvis man er udpeget af en instans med udpegningsret, er det også tilrådeligt at orientere denne instans, hvis man mener, at en alvorlig situation er ved at opstå på grund af en forkert beslutning. Det kan være tilskudsydere eller andre, som har en berettiget forventning om at blive holdt orienteret om faresignaler. En sådan fortrolig orientering vil ikke blive opfattet som brud på tavshedspligten.

Der skal meget til

Ansvar forudsætter, at den udviste adfærd skal kunne tilregnes det pågældende ledelsesmedlem som forsætligt eller uagtsomt. (Fode og Neville, s. 588) Adfærden skal have forårsaget et tab, som man med rimelighed har kunnet forudse (et påregneligt tab) for den, der har lidt tabet. Skadelidte skal selv have arbejdet på at begrænse sit tab og må ikke have en egen skyld i tabet.

Så bestyrelsesmedlemmets adfærd eller undladelser skal altså have påført den, det er gået ud over, et tab. Det skal også være klart, at der mellem bestyrelsesmedlemmets adfærd og tabet skal være en årsagssammenhæng. Det skal være klart, at skaden ikke var indtrådt, hvis adfærden ikke var udvist. Og det kan være vanskeligt at udrede for domstolene. Men det sker dog i en del tilfælde.

Det forretningsmæssige skøn respekteres

Selvom der kan påvises en årsagssammenhæng, er der også et stort spillerum for det, man kalder The Business Judgement Rule. En bestyrelse kan godt have afstedkommet et stort tab på grund af sin vurdering af situationen. Men hvis denne vurdering er sket på baggrund af et kvalificeret beslutningsgrundlag og en korrekt og grundig beslutningsprocedure, så er det ikke i sig selv nok til at idømme et ansvar, selvom vurderingen viser sig at være forkert. Derfor er en god forretningsorden og overholdelsen af den så vigtig. At frister for bestyrelsesmaterialets udsendelse og regler for referatføring overholdes er med til at sikre en bestyrelse mod et erstatningsansvar.

Undladelsessynder er ofte årsag til erstatningsansvar. Man har handlepligt, hvis Selskabslovens bestemmelser ikke overholdes (§115, se nedenfor). Man må ikke fortsætte driften ud over det tidspunkt, hvor man som bestyrelse burde vide, at det vil medføre tab for kreditorerne. Der er et ”håbsløshedstidspunkt”, hvor man som ansvarlig bestyrelse af hensyn til kapitalejere og kreditorer ikke længere kan lade driften fortsætte. Den berømte sag om Mindship Canteena fra Kulturbyåret i København 1996 er denne art og bliver beskrevet i bogen. Her bliver det påpeget af Højesteret, at de ikke stoppede, selvom alle måtte kunne se, at det ikke længere var forsvarligt at fortsætte driften.

Uden for formålet

Årsager til erstatningsansvar kan også være forskelsbehandling af kreditorer i forbindelse med konkurs eller, at virksomheden (institutionen) har forpligtet sig på tabsgivende områder, som ligger uden for vedtægternes beskrivelse af formålet.

Her tager vi en lille ekskurs fra Fode og Nevilles bog. Sagen om bestyrelsesansvar for European Song Contest i 2014 bliver desværre ikke medtaget som eksempel i bogen. Det kunne ellers have været interessant at høre forfatternes vurdering; men den blev først afgjort ved Erhvervsankenævnet i maj 2018, så det må vente til en senere udgave. Denne sag har rod i, at Erhvervsstyrelsen blandt andet mente, at Wonderful Copenhagen havde handlet uden for sit formål ved at optage de store lån og betale de store omkostninger, der skulle til for at bygge B&W hallerne om.

Den endte imidlertid med, at bestyrelsesformanden, der af Erhvervsstyrelsen var blevet pålagt al skyld og et erstatningsansvar på 21. mio. kr., af Erhvervsankenævnet blev frikendt for ansvar. Af ankenævnets udtalelse fremgår det, at aktiviteten var inden for formålet, at formandens og bestyrelsens adfærd måske nok var præget af visse fejl i procedurerne, man at alternativet havde været aflysning af European Song Contest, hvilket havde skadet formålet med både projektselskabet og Wonderful Copenhagen. Samtidigt planlagde Wonderful Copenhagen sammen med tilskudsyderne, hvordan de ved nedsatte tilskud og store besparelser skulle muliggøre fortsat drift af organisationen. Samlet set har ankenævnet ikke fundet, at fejlene kunne medføre personligt erstatningsansvar for formanden. Det fører os direkte over i næste afsnit af Fode og Nevilles bog.

En god bestyrelse kan godt begå enkeltstående fejl

Selv, hvis en bestyrelse skulle have handlet uagtsomt i et enkelttilfælde, vil det ifølge en række domme ikke være tilstrækkeligt til at medføre et erstatningsansvar, hvis bestyrelsesarbejdet i øvrigt bliver samvittighedsfuldt udført. En dygtig bestyrelse og en god formand kan godt komme ud for at skønne forkert på et for løst grundlag, uden at domstolene idømmer erstatningsansvar. Men som forfatterne siger i en beskrivelse af sådan frifindelse, så er det ikke sikkert, at frifindelsen havde fundet sted, hvis undersøgelsen havde vist en generelt sjusket og dårlig forberedt bestyrelse.

Tegn en bestyrelsesansvarsforsikring

Forfatterne afslutter kapitlet med at betone vigtigheden af at tegne en bestyrelsesforsikring. Og helst en forsikring, der dækker både direktion og bestyrelse, så et krav om erstatning ikke bliver et blame game mellem de to ledelseslag. Det fører for vidt at beskrive de forhold, der udgør grænserne for forsikringsdækningen. De meget fine beskrivelser af domspraksis er også særdeles oplysende, men kan ikke medtages her. Der skal også være en grund til at læse kapitlet selv. Og købe bogen, der som tidligere nævnt er en guldgrube af viden. Det kan kun anbefales.

Kilder:

  • Fode, Carsten og Mette Neville (2018) SMV-bestyrelsen hele vejen rundt – bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder København: Karnov Group Denmark
  • Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. maj 2018.
Appendiks:

Selskabslovens paragraf 115

  • 115 I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse, at

1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,

2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,

3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,

4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og

5) kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.