På vej mod et nyt kodeks for kulturbestyrelser

Af Finn Schumacker

Når Danske Kulturbestyrelser for et år siden inviterede kulturlivet til et samarbejde om et nyt kodeks for kulturbestyrelsers arbejde var det fordi, vi kunne se et øget fokus på bestyrelsernes arbejde og det ansvar, som følger med.

Bestyrelser har været i centrum i en række opsigtsvækkende sager i de seneste år, og bestyrelserne bliver i stigende grad stillet til ansvar for deres institutioners problemer af forskellig art. I Roskilde Museums og Forfatterskolens tilfælde har det været ledelse, arbejdsmiljø og relationerne mellem mænd og kvinder, som har givet anledning til kritik. Uden for kultursektoren har f.eks. Den Danske Banks bestyrelse og Akademikernes A-kasses bestyrelse modtaget massiv kritik i offentligheden for ikke at leve op til deres ansvar. Kulturredaktøren i Politiken, Mette Davidsen-Nielsen, har i en kommentar den 22. december 2018 sat fokus på kulturbestyrelsernes dilemmaer og styringsmæssige uklarheder. Hun skriver:

”Der findes uden tvivl mange velfungerende kulturbestyrelser, men det er et problem, at mål og mandat ofte er uklart. Så hvordan sikrer man på én gang autonomi, faglighed og den ledelseskompetence, der både kan kontrollere og støtte den daglige ledelse?

Løsningen er næppe at bestykke kulturbestyrelserne med djøf’ere, der har forstand på styring, men til gengæld mangler fornemmelse for kunst og kulturinstitutionernes særlige kompleksitet. Lige meget hvor usædvanlig og spektakulær sagen om Forfatterskolen er, viser den, at tiden er inde til at tage en åben og kritisk diskussion om kulturbestyrelsernes betydning, opgave og ansvar.” (Mette Davidsen-Nielsen, Politiken 22. december 2018)

Den formulering rammer præcist ind i det, Danske Kulturbestyrelser har set som sit arbejdsfelt: At udforme et paradigme for kulturbestyrelsers position, opgaver og ansvar, hvor der hidtil ikke har været et sådant.

Vi har i kulturbestyrelserne ikke været uden retningslinjer, for Kulturministeriet udformede i 2011 et sæt anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner. Vi har imidlertid gennem vore praktiske erfaringer set, at bestyrelsesopgaven har været mere kompleks, end disse anbefalinger lægger op til. De har været påkrævede i mange henseender, men en håndsrækning til at nå i mål med dem har manglet for mange nye og små institutioners bestyrelser. Og kultursektoren er i høj grad præget af små sekretariater og frivillige, ulønnede, bestyrelser.

Derfor fik vi ved fælles hjælp og et sponsorat fra Pluss gennemført den første danske undersøgelse af kulturbestyrelserne (se andetsteds). På baggrund af resultaterne herfra satte vi os ned sammen med kulturlivets store organisationer og valgte en række aspekter af bestyrelsesarbejdet som særligt vigtige for kulturinstitutionernes fortsatte udvikling:

1. Organisationsform

2. Bestyrelsens opgaver og ansvar

3. Forholdet til tilskudsydere og andre interessenter. Aktivt ejerskab

4. Bestyrelsens sammensætning og organisering

5. Forholdet til direktionen

Disse aspekter vil ligge til grund for de samlede anbefalinger for kulturbestyrelser.

De nye anbefalinger skal understøttes en webbaseret værktøjskasse af guides, skabeloner, eksempler og små interview med erfarne bestyrelsesmedlemmer fra sektoren. Det skal være muligt at få besvaret alle sine spørgsmål som anbefalingerne måtte give anledning til og kunne få besked om veje til gennemførelsen af dem. Det meste arbejde har været gennemført i fællesskab ved sponsorhjælp og frivilligt arbejde ind til nu. Værktøjskassen kræver ekstern finansiering og vi håber på velvillige fonde, som kan se, hvor meget dette betyder for kulturlivet.

Vi lancerer det nye kodeks den 4. marts 2019 ved vores konference i Kulturhuset Islands Brygge. Jeg glæder mig til at byde jer alle velkommen her til en god snak om kulturbestyrelsers betydning, opgaver og ansvar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.