Kvinder og mænd i danske kulturbestyrelser

Af Jens Nielsen

En undersøgelse foretaget af ugebrevet Mandag Morgen viser, at Danmark har 60.000 virksomhedsbestyrelser, og at 33.000 af dem består alene af mænd. Det vil sige, at mere end hver anden bestyrelse slet ikke har kvinder med.

Står det lige så slemt til i danske kulturbestyrelser?

Nej, kun seks ud af 376 respondenter oplyser, at deres bestyrelse er uden kvinder. Og kun tre oplyser, at deres bestyrelse er uden mænd.

Til gengæld er der stadig langt til ligestilling. Kvinder udgør ca. 35 procent af bestyrelsesposterne.

76 procent af bestyrelserne har overvægt af mænd. 16 procent har overvægt af kvinder. Otte procent har lige mange.

Undersøgelsen blev gennemført takket være et sponsorat fra Pluss.

Bemærk: Artiklen bygger på beregninger fra spørgeskemaundersøgelsen. Vi mener, at undersøgelsen kan give et solidt fingerpeg om forholdene i kultursektoren. Men det er ikke en tilfældigt udvalgt stikprøve, og der kan af metodiske grunde ikke konkluderes om sektoren med en kendt sandsynlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.